Hvad skriver man på en bårebuket?

Den sidste hilsen på en bårebuket kan have stor betydning for, om man synes, at man får sagt farvel på den rigtige måde. Derfor kan det være godt at gøre sig nogle tanker om, hvad en sådan hilsen kunne sige, samt hvordan bårebuketten generelt skal tage sig ud. Det vil vi gerne hjælpe dig med.

En bårebuket er måske den vigtigste buket blomster, du kommer til at give. Den har i hvert fald en vis betydning, fordi den er del af et afskedsritual. Vil man gerne sige farvel på en smuk, værdig og respektfuld måde – ja, så er bårebuketten en god måde at gøre det på.

Men hvordan vælger man lige sådan en bårebuket? Og hvad i alverden skriver man på bånd og kort? Hos Bedemand Keld Andersen har vi stor erfaring med netop det. Læs med her og bliv meget klogere på tekster til bårebuket, bårebuket med bånd, samt hvordan vi kan hjælpe dig med begravelsen.

 

BÅREBUKET RØD OG HVID

Eksempler på bårebuketter

BÅREBUKET ORANGE OG RØD

Tekster til bårebuket

Lad os starte med tekster til bårebuket. De er nemlig ikke så lidt vigtige, for her får du mulighed for at give den afdøde de sidste ord med på vejen. Men netop på grund af vigtigheden kan man godt få en smule skriveblokade, når man skal skrive tekster til bårebuket.

Personlig eller klassisk tekst?

Du kan starte med at vurdere, hvorvidt teksten skal være personlig og original eller mere klassisk og neutral. Dette har først og fremmest at gøre med dit forhold til den afdøde. Er det et nært familiemedlem eller en tæt ven, kan det være rart at sige noget personligt med bårebuketten. Er det derimod en mere perifer bekendt, vil en klassisk og neutral tekst være på sin plads.

Eksempler på personlige tekster til bårebuket

Generelt er personlige tekster til bårebuketter kendetegnet ved, at de siger noget om den afdøde og vedkommendes livsførelse. For at give dig en idé om, hvad en personlig tekst kunne være, får du her nogle gode forslag og eksempler:

  • Et citat, som betød noget særligt for den afdøde.
  • En sætning, som vedkommende selv plejede at sige.
  • Den afdødes livsmotto.
  • Et stykke tekst fra en sang, der havde betydning for vedkommende.
  • Et litterært citat, der siger noget om den afdøde.

Eksempler på klassiske tekster til bårebuket

Går du derimod efter en mere klassisk og neutral tekst, kan du have gavn af at kende de mest almindelige. Dem får du en håndfuld af her:

  • Tak for alt
  • Hvil i fred
  • Lad mindet leve
  • En sidste hilsen
  • Aldrig glemt, altid savnet
  • I hjertet gemt, aldrig glemt

Bårebuket med bånd

Et oplagt sted at placere din hilsen er på det smukke bånd, bårebuketten bindes med. Dette bånd består af to båndender, og på hver af disse ender kan du skrive 40 karakterer. På den første båndende kan du således skrive din afskedshilsen, og på den anden kan du skrive navnet på afsenderen.

Vedlæg et begravelseskort

Det er meget almindeligt, at man vedlægger et begravelseskort, der enten er skrevet til den afdøde eller de pårørende. Her kan man gentage hilsenen fra båndet, men man kan også tilføje noget ekstra. På den måde kan man give en mere udførlig afskedshilsen, hvis det er det, man har brug for.

Bestil bårebuket gennem Bedemand Keld Andersen

Du har nu fået en god idé om, hvordan du kan sige farvel med nogle smukke ord på bårebuketten. Men hvad med selve buketten, hvordan skal den se ud? Skal det være en buket eller en krans? Skal den indeholde den afdødes yndlingsblomster, eller skal den være mere klassisk?

Hos Bedemand Keld Andersen samarbejder vi med professionelle blomsterhandlere. Vi vil nemlig gerne hjælpe dig med at sammensætte en bårebuket, der kan hjælpe dig med at tage fin afsked. Derfor kan du trygt bestille din buket gennem os! Kontakt os og lad os snakke om det.

Vi hjælper med begravelser

Vi har i det hele taget bred og kvalificeret erfaring med at hjælpe med begravelser, lige fra bårebuketten til kisten eller urnen. Hvis du har spørgsmål, tvivl eller undren, skal du ikke tøve med at tage kontakt til os. Vi sidder klar til at gøre begravelsen så god for dig, som det er muligt.